DOF   Dansk Orienterings-Forbund Hovedsponsor: TRIMTEX

Trænerkataloget

Udskriv siden

Par2golf

Øvelse T18
Emne: Kortlæsning, Forenkling
Tekst: Par2golf er en øvelse der skal træne udøvernes evne i aktiv kortlæsning (P).

Udøverne sættes godt ind i øvelsens formål og udførsel. Det er vigtigt, at baneen ikke bliver for svær i forhold til udøvergruppen. Banen i korteksemplet nedenunder kan løbes af en god ”kompetent løber” og ”kyndig orienteringsløber”.

Øvelsen går ud på, at udøverne skal løbe en bane, hvor banens ”par” er angivet på kortet. Disse angivelser kan med fordel udleveres sammen med løse postdefinitioner, så udøveren hele tiden ved hvor mange slag denne har.
Et slag er et kortkig af en varighed på 4 sekunder (her kan med lave en niveaudifferentiering, så de enkelte gives forskellige mål for et slag (4-5-10 sekunder)). Banen udleveres i startøjeblikket og udøveren skal nu kigge på kortet i 4 sekunder, og finde ud af, hvor han skal ”slå” sig hen næste gang. Derefter løber han på korthuske til dette sted, hvorefter han igen tager et slag. Antal af slag tæller udøveren selv. Man kan med fordel i instruktionen sige, at man skal tænke lidt som en goldspiller, hvor det gælder om at komme ind til greenen, hvorfra der skal puttets (indløbet til posten), og man skal i det sidste slag være meget opmærksom på posten, definitionen og placeringen så man ikke skal til at kigge igen og bruge to slag på greenen.
Udøverne skal således gerne få en fornemmelse af, at danne billeder i hovedet og nødvendigheden af at kigge koncentreret på kortet.

Formål: Øvelsen skal skærpe udøvernes evne til at danne billeder af terrænet, således at orienteringen foregår aktivt. Ved at danne disse billeder af, hvorledes terrænet ser ud, så kan udøveren nedsætte antallet af kortkig under konkurrencen, og få en mere aktiv og fremadrettet orientering.